Kamerastabilisator Ronin2

Af JOS Svendsen, 21. oktober 2018

Få Hollywood look med en stabilizer

Det roligt bevægende kamera er en del af filmlooket. Med en aktiv stabilizer er det muligt for alle at lade kameraet bevæge sig flydende. Vi ser nærmere på teknologien og giver gode råd til at få billederne gjort Hollywood-glidende. 

Det supermobile kamera, der ser ud som om det flyver, er en fast del af vores mediesprog. Men indtil for 5 år siden, hvor Freefly lancerede den første gyroskopbaserede stabilizer, var det enten svært, fordi man skulle bruge en balanceret steadycam-klone - eller svært og dyrt, fordi man skulle bruge en rigtig Steadicam.

I dag kan man købe gyroskopbaserede stabilizers til under 1.000 kroner til ens mobiltelefon. Dermed er der ingen undskyldning for urolige, håndholdte billeder. Der er dog nogle ting, man skal være opmærksom på.

Opsætning

Inden man aktiverer gyrostabiliseringen, er der smart at udbalancere kameraet, så stabilizerens motorer kan få de optimale arbejdsbetingelser. Gør man ikke dette, vil motorerne til gyroskoperne enten slides hurtigere eller stabiliseringen blive dårlig.

Et tip her er at montere stabilizeren på et stativ under udbalanceringen, der skal foregå med stabilizeren i slukket tilstand. Denne type enheder er nemlig ret svære at håndholde, samtidigt med at man udbalancerer dem.

De fleste stabilizers har også en tilhørende app. Den kan give ekstra muligheder eller fintune enheden. Normalt er standardindstillingerne dog fine. Med mindre man har helt styr på enheden, er det tilrådeligt at lade være med at pille i de mere avancerede indstillinger.

En anden ting er den vægt, man placerer på enheden. Det er muligt, at den kan klare en høj maksimalvægt. Men siden man skal håndholde stabilizeren med kamera i længere tid, er mindre vægt bedre. Så drop ekstra monitorer, større batterier og andet vejende tilbehør, med mindre det er strengt nødvendigt.

Brug

En mindre detalje, som mange overser lige i starten, er, at denne type enheder er svære at stille fra sig. Man kan ikke lige lægge dem på et bord, mens der er strøm på dem. Derfor er det smart enten at have en bundplade monteret, så man kan montere enheden med kamera på et stativ. Alternativt at have et lille stativ sat fast i bunden på stabilizeren, hvor man bare folder benene ud, når enheden skal stilles fra sig.

Alle stabilizers har forskellige indstillinger. Standardindstillingen er, at kameraet følger den retning, som stabilizeren peger. Drejer man sig, følger kameraet med. Der er ofte en låse-indstilling, så kameraet er låst i en retning, uanset hvordan man bevæger sig. Det er smart til parallelle glideture, hvor man eksempelvis går langs en vej. Nogle stabilizers kan aktivt tracke objekter. Det sker via en app på en mobiltelefon.

Når man så bevæger sig med kameraet, skal man være bevidst om, at stabilizere er dårlige til at kompensere for lodrette bevægelser som hård gang. Her er en gangart, hvor man sætter hælen blødt i jorden og ruller frem på foden en rigtig god ting. Man kan også holde stabilizeren i en vinkel på 45 grader, så gyroerne kan mindske effekten af gangen, bruge begge hænder til at holde stabilizeren og øge vægten på hele opsætningen. Jo tungere noget er, jo mere stabilt er det i bevægelse, men så går lidt af ideen med en gyro stabilizer væk.

 

Læs også: Kamerastabilisator i kongeklassen

 

Et supplement - ikke en erstatning

Har man fået en stabilizer, er der ingen grund til at sende ens stativ, dolly eller slider på pension. Men mindre man får et kick ud af at håndholde tunge enheder meget stille, så er stativet klart det bedste bud på at holde kameraer fast i stationære opstillinger. Et alternativ er dog en stabilizer på et etbens stativ. Her kan man lave sexede kranture ved at bruge etbens stativet som et forlænget håndtag til stabilizeren. Dolly- og sliderture tager tid at sætte op, og de kan med fordel erstattes af ture med en stabilizer, der er langt mere fleksibel i brug.

Og stabilizere kan bruges til andet end bare gående skud. Det er nemt at lave bevægelige, tætte optagelser. Her er fokus dog et problem. Man kan naturligvis bruge autofokus og håbe, at det går godt. Manuel kontrol af kameraet er svært, da det er svært at betjene kameraet, mens det er på en stabilizer. Det går langt nemmere på en dolly eller en slider.

Derfor er en stabilizer endnu et billedredskab, som giver stor fleksibilitet. Vi vil klart investere i en stabilizer, som det første efter det gode videostativ. I næste nummer tester vi DJI Ronin S, som er den nyeste stabilizer fra DJI.


 

Teknikken ved kamerastabilisering

Kamerastabilisering bygger på at montere kameraet på en platform, så det flydende kan bevæges horisontalt og vertikalt uden rystelser. Den første Steadicam kom i 1975 og bygger på en kameraplatform, der er flydende roterbar i tre retninger.  Hvis man så får flyttet tyngdepunktet for hele kameraplatformen med kamera langt ned, bliver hele konstruktionen stabil og ikke modtagelig for rystelser. Tænk pendul.

Sådan en konstruktion bliver nødvendigvis tung, hvis man skal udbalancere kameraet. Det betyder, at en vest med en mekanisk arm til at holde kameraet bliver en nødvendighed ved større kameraer. Ved mindre kameraer bliver man bare meget, meget træt i armen. Dertil er det svært at balancere hele konstruktionen.

Der er massevis af sådanne stabilizers på markedet. Siden de er simple mekaniske enheder, kan de fås fra et par hundrede kroner og op til hundredtusindvis af kroner, hvis man går efter en original Stedicam til et digitalt filmkamera. Og at bruge en mekanisk stabilizer er noget, som kræver træning og øvelse.

Så er det nemmere med en gyrostabiliseret stabilizer. Den bygger på, at roterende objekter er svære at dreje i forhold til aksens retning. Det er samme princip, som gør, at vi kan cykle. De roterende cykelhjul gør, at en cykel ikke vælter. Roterer hjulene ikke, så vælter cyklen. Et andet eksempel er gyrokompasser. Her bruger man en roterende skive til at holde en bestemt retning.

Bruger man nu to roterende skiver (gyroskoper) - horisontalt og vertikalt til at stabilisere en kamera-platform vil den stritte imod at blive roteret vandret og lodret på grund af gyroskopeffekten.

Man får så en af dagens stabilizers ved at montere kameraplatformen på et håndtag, så platformen kan bevæge sig frit.

Der er dog en begrænsning. Der er ingen gyroskopisk modstand mod lodrette og vandrette bevægelser. Man kan flytte stabilizeren frem/tilbage og op/ned uden modstand. Når der ikke er nogen modstand, er der heller ikke nogen stabilisering. Sætter man for eksempel en stabilizer hårdt på et bord, kommer der et bump. Går man hårdt med et kamera på en gyrostabiliseret stabilizer, kan man se det i billederne som små op/ned bevægelser. Den eneste måde til at få stabilitet her er at tilføje ekstra vægt til kameraet eller gå forsigtigt.

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - November 2018

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her