Ekstern Monitor1

Af JOS Svendsen, 21. juni 2018

Få bedre optagelser med en ekstern monitor

En ekstern kameramonitor kan være en vigtig hjælp til bedre og flottere billeder. Det skyldes simpelthen, at man bedre kan se, hvad man laver. Og en ekstern monitor kan også hjælpe en med bedre eksponering og hvidbalance.

Naturligvis er der en søger(skærm) på alle dagens kameraer. Men alt for ofte er kameraernes søgere små, så de er svære at bruge til mere end bare at se billedkompositionen. Vi har alle prøvet at komme hjem med optagelser, hvor man bagefter sidder i redigeringen og undrer sig over, hvordan man kunne overse et-eller-andet i baggrunden, som ikke burde være der.

Lysstativer, kaffekopper og nysgerrige børn er bare nogle objekter, der ikke altid er velkomne i billederne. Og netop sådanne uvelkomne objekter er supertydelige på den store skærm i ens redigering, men nærmest usynlige på kameraets tre tommer søgerskærm, hvor der alligevel er et mylder af ikoner og statusoplysninger.

Endelig er det ikke alle kameraer, der har det fulde sæt af eksponeringsværktøj, som waveform eller false colors.

Det gælder specielt DSLR-kameraer, hvor der ofte slet ikke er nogle eksponerings-/skarphedsværkstøj. Her betyder anvendelsen af en ekstern monitor, at man derved kan undgå det kvalificerede gætværk om eksponering og skarphed, der ellers er nødvendigt ved videooptagelser på netop DSLR-kameraer.

Nytteværdien af en ekstern monitor falder derfor i tre kategorier – komposition af billeder, vurdering af belysningen/farver og skarphed.

Komposition af billeder

Det vigtigste redskab til bedre billeder er en god søger. Hvis man ikke tydeligt kan se, hvad man laver, vil billederne lide under det. Og jo mindre man skal forestille sig jo bedre. Det kunne for eksempel være, at produktionen havde widescreen billedformat på 1:2,31 og så er det rart, at monitoren kan afmaske billedet, så man klart kan se beskæringen og bygge billederne derefter.

I den ideelle verden ville man have et kalibreret monitorsystem, der præcis viste, hvordan billedet så ud i redigeringen. De mere avancerede kameramonitorer har mulighed for at anvender LUT’er (Look up Tables) ved optagelse med Log-profiler. Derved kan man se, hvordan billederne kommer til at se ud, når man anvender kontrast og farvekorrigerende kameraprofiler, som Sonys S-log, Canons C-log og andre logprofiler.

Men det kan også være en fordel at fjerne farverne helt, hvilket er muligt på nogle monitorer. Idéen er her, at ser billedet rodet ud i sort/hvid, så bliver det kun mere rodet, når det er i farver. Ved at fjerne farverne hjælpes man til at stramme kompositionen. Det kan også være nemmere at stille skarpt i sort/hvid

De mest almindelige størrelser på eksterne monitorer til kameraer er fem eller syv tommer. Afhængig af kameraets størrelse kan en syv tommers monitor bliver for uhåndterlig. Større monitorer vejer mere og rykker balancen for små kameraer opad, hvilket påvirker stabiliteten af ens set-up.

Endelig behøver en kameramonitor ikke nødvendigvis sidde på kameraet. Laver man interviews, kan den med fordel sættes foran den interviewende person, hvis kameraet både kan vise billede på egen søgerskærm og ekstern skærm samtidigt.

Vurdering af belysning og farver

Alle eksterne monitors har mulighed for at vise Zebra belysningshjælp. Det går ud på at vise et zebrastribet mønster på skærmen for alle de områder i billedet, hvis lysværdi overstiger en bestemt grænse angivet i procent.

Sætter man for eksempel Zebra til 100%, så vil alt på monitoren med zebramønster være total overbelyst. Ofte sætter man Zebra til 70-75%. Det er nemlig det niveau, som hudtoner erfaringsmæssigt bør ligge på. Her er det smart, hvis monitoren kan sættes til mindst to Zebra-værdier; 70% og 100%.

Så indstiller man eksponeringen, så der lige kommer en snært af Zebra-mønster i ansigter, slår Zebraværdien til 100% og checker, om alle vigtige dele af motivet er uden Zebra. Derved burde eksponeringen være i orden. Naturligvis er det fint nok, at der er Zebra-mønster på solen eller andre lyskilder. Man kan med fordel supplere zebra med en histogram-funktion. Det er en form for statistik over lysværdierne for hele ens billede. Man kan se, hvor meget af billedet der for eksempel er under- eller overbelyst.

Vil man have finere kontrol, er der en anden funktion, kaldet false colors. Den farvelægger monitorbilledet efter lysværdier. Skygger bliver vist med kølige farver og højlys med varme. Dermed kan man se, om belysningen er OK i skyggerne, og man kan checke om belysningen er jævn på store flader som eksempelvis green screen. Der er nemmere at fastlægge præcis eksponering af hudtoner med denne funktion.

Endelig er der på de lidt mere avancerede monitorer også en waveform-funktion. Den viser en statistik for alle kolonner i billedet. Her kan man bedømme den generelle eksponering. Der er også en variant, som danner en waveform for de tre primærfarver – rød, grøn og blå. Den kan bruges til at se, om hvidbalancen er i orden. En grå flade skal have samme visning for de tre primærfarver. 

Skarphed

Der er tre måder til at sikre skarpe billeder med en ekstern monitor. Der er naturligvis størrelsen på monitoren. Det er simpelthen nemmere at se, om noget er skarpt på en syv tommer monitor, end det er at se det på en tre tomme kameramonitor. De fleste monitorer har også en forstørrelsesfunktion, så man kan se, om detaljerne er skarpe. Det er specielt snedigt ved 4K optagelser, hvor uskarpheder er svære at se i kameraets søger, men supertydelige, når billederne kommer op på en større skærm. Endelig er der Peaking, som viser en farvet kant på alle skarpe overgange i billedet. Dermed kan man med det samme se, hvad der er i fokus. Man kan oftest bestemme farven for peaking-funktionen, så der er klar kontrast mellem farvemarkeringen og motivet. Det er en smart funktion, der kan hjælpe kraftigt, hvis man selv styrer fokus med et manuelt objektiv.  

Praktiske overvejelser

Der er nogle ting, man skal være klar over, når man bruger en ekstern monitor. Den første er, at ens set-up bliver mere kompliceret. Monitoren skal påsættes kameraet, den skal forbindes og klargøres. Det tager tid, og der kommer ekstra kabler og strømforsyning. Skal monitoren påsættes et DSLR, er flashskoen det dårligste sted at sætte den. Det skyldes, at de færreste DSLR-kameraer kan vise samme billede på egen søgerskærm og den eksterne monitor samtidigt. Når monitoren er aktiv, forsvinder billedet fra søgerskærmen, som så kun viser statusinformationer som batteri, tidskode med mere. Nogle kameraer kan dog også flytte disse informationer op på den eksterne monitor. Men som oftest skal man kigge begge steder, og skal man flytte blikket for langt mellem de to skærme, bliver det hurtigt irriterende. Har man vænnet sig til at bruge kameraets berøringsfølsomme skærm, skal man vænne sig af med det, når man bruger en ekstern monitor, da de berøringsfølsomme funktioner ikke understøttes her. Sidste ting er, at billedet på den eksterne monitor helt sikkert ikke vil svare til billedet på kameraets søgerskærm. De er simpelthen kalibreret forskelligt. Nogle monitorer har både SDI og HDMI ind- og udgange og kan konvertere signalet mellem disse forbindelsesformer. Det er smart, hvis man f.eks. vil bruge et DSLR-kameraer i et studie-setup.

Konklusion:

En ekstern monitor er en god hjælp ved de lejligheder, hvor det drejer sig om at pusle ekstra med billedet. Det kræver dog, at man giver sig tid til at teste mulighederne, inden man tager den i brug for alvor.

Læs også: De fem gode råd til at købe monitor

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - Juni/Juli 2018

ProAV Digital

ProAV 7forside

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Podcast til folket
  • Hurtigere redigering
  • Profox
  • Kort & Dokumentar
  • Det brede filmlook

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her