Kenneth Sorento 2

Af Michael Fahlgren, 25. maj 2020

Én mand, ét kamera

At man kan producere store og teknisk imponerende dokumentarfilm ene mand er Kenneth Sorento et lysende eksempel på med ”Kampen om Grønland”. 

”Jeg har altid været meget fascineret af Grønland, og jeg har været på forskellige opgaver i Grønland. Men det, der starter denne proces, er, at jeg i 2012 arbejder på at deltage i min anden isbryderekspedition i forbindelse med, at Kongeriget Danmark forsøger at gøre krav på Nordpolen – området nord for Grønland. Og det kræver videnskabelige data i meget stort omfang. Samtidig undrede det mig, at Folketinget har bevilget et trecifret millionbeløb til udvidelse af Grønlands grænser – når samme Folketing nogle år tidligere vedtog selvstyreloven, og dermed Grønlands rejse mod selvstændighed,” fortæller Kenneth Sorento om baggrunden for hans dokumentarfilmprojekt. 

Ni år undervejs

For Kenneth Sorento tog det ni år, inden han var færdig med dokumentarfilmen, og undervejs var han omkring mange vinkler for at finde den rette balance – og resultatet blev, hvad han selv betegner som en ”identitetshistorie”, der ikke mindst handler om de unge grønlænderes egen opfattelse af, hvad selvstændighed er og kan bruges til.

 

Læs ProAV Magasinet Maj 2020 her

 

”Den store debat i Grønland handler ikke ret meget om økonomi og ressourcer, men om identitet og hvad det vil sige at være grønlænder. Det åbnede op for en diskussion og debat, som vi ikke kender ret meget til i resten af Danmark. Mange er halvt danske og halvt grønlandske, og nogle forlader Grønland i en ung alder for at blive uddannet i Danmark, glemmer det grønlandske sprog – og opfattes derfor ikke som rigtige grønlændere i Grønland - andre har boet i Grønland hele deres liv, men har alligevel ikke lært grønlandsk - på trods af at de føler sig som grønlændere. Det gælder for omkring 10 % af befolkningen, at de er dansksprogede. Derfor handler debatten mere om, hvad det vil sige at være grønlænder i et selvstændigt Grønland – og det gælder også for min dokumentarfilm,” forklarer Kenneth Sorento.

Mødte stor modstand

Undervejs i projektet mødte Kenneth Sorento stor modstand i både Danmark og Grønland, hvor danske medier generelt har et dårligt ry for hovedsageligt at fokusere på de negative historier – og her kom en dansker, der ville lave en dokumentarfilm om et uhyre følsomt emne. Ikke desto mindre lykkedes det ham at samle et hold af unge mennesker, der indvilligede i at fortælle deres historier, og ikke mindst en grønlandsk co-producer - Jørgen Chemnitz.

Kenneth Sorrento NET

En veritabel én-mandshær

For Kenneth Sorento er der intet nyt i at arbejde alene med kamera, lys og lyd – det har han faktisk gjort gennem flere år. I sin første dokumentarfilm (På Cykel til Kina (Vesterholdt Film til DR og NRK)) fulgte han eksempelvis tre nordmænds cykeltur fra Oslo til Beijing gennem fire måneder, hvor der ikke var råd til et normalt filmhold, optrådte han som en veritabel én-mandshær, hvilket ligeledes var tilfældet i Grønland.

Det indebærer, at hans kameraer – for selv om han kun er i stand til selv at betjene et kamera ad gangen, har han altid mindst yderligere et reservekamera med sig – ligner et juletræ for filmfotografer, behængt som de er med lækkert lyd- og lysudstyr.

”Jeg har lært det på den hårde måde. Jeg er uddannet fra Teknisk Skole som Film-, TV- og videomedarbejder, der kombinerer teknik med praksis. Som både tilrettelægger og instruktør har jeg muligheden for at fortælle min historie på min egen måde. For mig er både lyd og billeder aktivt fortællende elementer med lige stor vægt i det samlede resultat. Som VJ (videojournalist) for forskellige produktionsselskaber er jeg desuden vant til at arbejde alene og stortrives med det. Inden jeg tager afsted, har jeg haft en meget lang udviklingsproces og dialog med forskellige medvirkende. Men på stedet er det mig, som træffer beslutningerne. Det er benhårdt at arbejde på den måde – men også helt fantastisk,” påpeger Kenneth Sorento.

Når man arbejder ene mand med ét kamera, kræver det en helt anden grad af nærvær, end når man ”blot” skal koncentrere sig om at optage videosiden. Men det giver tilsvarende mange flere muligheder for eksempelvis at improvisere, hvad der blev rigeligt brug for under optagelserne af ”Kampen om Grønland”.

 

Læs ProAV Magasinet Maj 2020 her

 

”Det er mit udstyr, og ingen andre får lov til at røre det. Jeg kender det ud og ind og har arbejdet på denne måde i mange år – alt sidder på rygraden, og jeg tænker ikke særligt meget over betjeningen. Min venstre hånd kører fokus og blænde, nærmest uden at jeg tænker over det, jeg kan følge med på lyden i mine hovedtelefoner og på displayet, så at køre med et kamera med to lydkanaler er for mig som at køre ligeud på motorvejen. Jeg medbringer altid et reservekamera, og hvis jeg optager en scene med mere end to personer, lægger jeg det i et hjørne, sætter en microportmodtager på kameraet og microportsendere på de medvirkende. Senere anskaffede jeg en Mixpre 3 (fra Sound Devices), der er en ekstern harddisklydoptager, som jeg anbringer oven på kameraet. Så har jeg fem lydkanaler til rådighed – og så bruger jeg en Sennheiser MK60 som kameramikrofon. I en af slutscenerne er der en forestilling, hvor jeg kører med 16 eller 19 lydkanaler: mine fem kanaler på kameraet, et andet kamera med to kanaler, min ZOOM 4HN harddiskoptager til at lave lyd fra hele salen samt ni kanaler fra stedets egen lydmand. Alt sammen lige klar til filmens tonemester. Mange har den opfattelse, at lyd er noget man ordner bagefter, men for mig er lyden meget vigtig, fordi den også er indhold,” slutter Kenneth Sorento.

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - Maj 2020

ProAV Digital

ProAV7 20 forsideNET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Shure SLX-D
  • Lys til streaming
  • Ung selvstændig
  • Frihedsmuseet
  • Redigering på iPad

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her