ProAV leder6

Af JOS Svendsen, 27. november 2020

Den nye Corona-normal og medieforliget

Lad os se realiteterne i øjnene. De sidste meldinger fra Corona-fronten siger, at vi med ret meget held kan have en vaccine parat midt 2021. Så skal Danmarks befolkning vaccineres. Og der skal vaccineres over 50% før det batter, hvor man starter med de svage. Det tager så yderligere noget tid. Engelske kilder siger omkring 6 måneder. Men lad os bare sige 3 måneder, hvor vi vaccinerer 3,5 millioner danskere. Vi tror på, at vi er effektive.

Det betyder, at en form for normalitet har lange udsigter, og at den normalitet ikke bliver den samme som før. Det gør igen, at mediepolitikken skal laves om. Vi får ikke det samme medielandskab tilbage. Det gør vi ikke. Derfor er det ikke smart at have et medieforlig fra de tider, hvor vi kunne give hinanden hånden.

Regeringen må tilbage til forhandlingsbordet og hurtig-tænke et anderledes medieforlig. Det drejer sig om at innovere og give en trængt branche opfindsomhedsstøtte ikke pineforlængning. Vi har brug for et nyt medieforlig, der tager den nye normal med i GPS’ens kalibrering.

Hvis vi står foran masselukning af biografer, hvad så? Hvad er Det Danske Filminstituts respons, hvis den eneste farbare vej for danske produktioner er direkte til streaming? Hvorfor ikke udvikle biograferne fra noget Brødrene Lumiere udviklede i 1899 til noget smart i 2021? Hint: Svaret er nok ikke flere multipleks-biografer.

Hvad med DR – Hvilke tiltag er der i sving for at hjælpe de små producenter i de hårde Covid-19 tider? Flere bagedyster?

Hvad med de største eventsteder? Parken i København kommer ud med et 2020-regnskab, der bliver infrarødt. Minus 150-200 millioner. Hvorfor sidder der ikke en tænketank og overvejer, hvordan vi kan samle mange mennesker på en Corona-smart måde? Det er noget som alle landets sommerfestivaler og eventsteder helt sikkert vil være interesserede i.

Naturligvis har branchen stadigvæk brug for støtte, men der er lige så meget brug for innovation til at tilpasse sig den nye normal. 

Den tilpasning kommer ikke, uden at regeringen og partnere tager et dybt åndedrag og hjælper branchen til at tilpasse sig de nye realiteter. Det sidste, branchen har brug for, er en medieapokalypse, hvor tilfældigheder har tegnet landskabet. Det undgår vi kun ved at støtte innovationen i branchen. Og gøre det nu!

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet November 2020

ProAV Digital

Forside8 20 www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Hybridkamera

  • Kvinder i branchen

  • Damhuskroen

  • Merging Anubis

  • Lyd til streaming

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her