Fra udstillingen Sagnkongernes Lejre pa Lejre Museum. Kredit Museumskoncernen ROMU 4 1

Fra udstillingen Sagnkongernes Lejre på Lejre-Museum. Foto: Museumskoncernen ROMU.

Af Jens Walther, 7. marts 2018

Den digitale ekspansion i museumsverdenen

Mange museer i Danmark er i gang med eller har taget skridtet ind i den digitale tidsalder. Her er en stor udvikling i gang med henblik pånsulenter, som kender og kan udvikle den rigtige teknik.museerne, og her er der hjælp at hente fra AV installationsfirmaer og ko at moderniserer og højne den oplevelse, som publikum får, når de besøger et museum. Og publikum kvitterer heldigvis med langt flittigere museumsbesøg og større interesse. Men denne digitale udvidelse stiller helt nye krav til museerne, og her er der hjælp at hente fra AV installationsfirmaer og konsulenter, som kender og kan udvikle den rigtige teknik.

Monitor Business har tidligere skrevet artikler om nogle af de konkrete museums udvidelser, men her tager vi helikopterblikket på og ser på den generelle tendens, der er i museumsverdenen. Og her har vi valgt at tale med firmaet Stouenborg, som har specialiseret sig inden for museumsverden og som ofte bliver hyret som enten AV-rådgivere eller installatører til at tage sig af hele teknikken bag. Det gælder både i helt nye museumsbyggerier eller bestående museer, som gerne vil opgradere publikumsoplevelsen og formidlingen.

Stouenborgs erfaring inden for museumsverdenen stammer bl.a. fra nye og store museer som Søfartsmuseet  og Den Blå Planet, men for nyligt har de lavet Rockmuseet Ragnarock, Roskilde Museum, Frederikssund Museum og Lejre Museum. Mange af de installationer, der er foretaget, er i eksisterende bygninger og museer, men med nyt indhold og ny profil. Et eksempel er Den Gamle By i Aarhus, hvor der er blevet gravet en helt ny kælder på 600 kvadratmeter med en ny udstilling. Denne del, som kaldes ”Aarhus fortæller”, er åbnet op i forbindelse med Kulturbyen 2017. 

For ikke så længe siden var trenden i museumsverdenen, at man i høj grad benyttede sig af plancher med tekst og stillbilleder, som blev hængt op ved siden af genstande, som blev fremvist i en glasmonter. Men i dag rykkes oplevelsen videre, og det er Moesgaard, Blåvands Hug, Rockmuseet, Søfartsmuseet og Den Blå Planet gode eksempler på. Man udvider oplevelsen, og trækker den op på et andet niveau. Det kan være ved hjælp af en app, en audio- tourguide eller et touchpanel, som sidder ved siden af udstillingsgenstanden. På den måde kommer man dybere ned i de forskellige lag af information. Eksempelvis kan man som publikum bruge 25 minutter på Rockmuseet, men man kan også bruge to dage, hvis der er tid og lyst til at gå ned i det meget dybdegående og omfattende niveau, som ligger tilgængeligt.

Det interessante og svære er, hvordan man formidler dette meget dybdegående lag? Hvordan får man det præsenteret, så det føles let og tilgængeligt og ikke føles som en tung ting? Det er her, ny teknologi kommer på banen for at formidle det let og elegant. Her bruges der mange AV-teknologier på museerne, eksempelvis scannere, som man bruger til at pege på ting, som aktiverer billeder, hologrammer og lignende. De mange lag bliver gjort digitale, interaktive og præsenteret på nye måder med lyd, lys og billede.

Samarbejde og projektering med museet

Stouenborg gør god brug af den erfaring, som de har med fra teaterverdenen. 
Anders Jørgensen er uddannet lyddesigner, og Kasper Stouenborg er uddannet lys-
designer, begge på teaterskolen.

Anders fortæller: ”Fra teaterverdenen er vi vant til at udvikle kreative ideer i samarbejde med en instruktør og en scenograf. Det er ikke så forskelligt i museumsverdenen. Her gå vi ind i en kreativ proces med de folk, som er tilknyttet museet. Her taler vi om, hvilken historie, som skal fortælles, hvordan skal vi komme ind til kernen, og hvad skal formidles. Og det gør man i og for sig for hvert enkelt delelement i museet. Så er der i reglen en del kuratorer, som holder styr på, at museets samlede røde tråd bliver bibeholdt. Nogle vil måske med en vis portion frækhed sige, at vi med teknikken dresser en tør historie op og gør den spiselig. Men samspillet mellem bygning, udstilling, indhold og teknik er i disse tider den drivende faktor, og museerne har vind i sejlene, fordi de har formået at få sammenbragt disse fire elementer. Og her er vi inde som en hjælpende hånd omkring hele teknikken.”

Netop omkring teknikken samarbejder Stouenborg også i høj grad med andre firmaer. Ofte tager Stouenborg sig af installation, lyd- og lysdesign, mens der er samarbejdspartnere, som eksempelvis tager sig af den interaktive del og videoindhold. Anders nævner også, at museerne på det seneste har opdaget hele audiodelen og indset, hvor meget lyddesign kan gøre som stemningsskaber og formidler.

Økonomi

Mange små museer er med på hele denne teknologiske og digitale bølge, og moderniserer i høj grad i disse år. Og ofte med stor succes, fordi publikum vil gerne besøge, især når oplevelsen er dybere og rigere. Men hvordan hentes der økonomi til at lave de mange spændende, men ofte dyre løsninger på de opdaterede museer? Museerne er blevet tvunget til at søge nye økonomiske løsninger, bl.a. ved at søge fonde eller ved at aktivere det lokale erhvervsliv.

Kasper fortæller: ”Det er sjældent, at jeg er med til en nyåbning eller genåbning af et offentligt museum, hvor det ikke er en fondsdirektør, som klipper snoren eller holde et indlæg, netop fordi de har været hovedsponsor for ombygningen. Det siger noget om, hvor pengene til disse moderniseringer af museerne bliver hentet. Til gengæld kan museerne ikke hente penge til driften gennem fonde, her må de til erhvervslivet eller til kommunen.”

Tekniske løsninger

Kasper Stouenborg fortæller gerne om nogle af de konkrete tekniske løsninger, der er brugt på de forskellige museer og som er med til at højne oplevelsen.

”Til tider ser man apps og computerspil i museumssammenhænge, som kun foregår på en skærm. Det kan publikum ligeså godt opleve hjemme i sofaen, så det er, efter min mening, ikke den rigtige vej at gå. De intentioner, vi har med vores installationer og teknik, er, at de kun kan opleves, når man besøger museet. Når man er på en udstilling eller på et museum, så vil man gerne have noget fysisk inddraget i oplevelsen. Det fungerer rigtig godt, når man blander fysikken med det digitale. F.eks. i den gamle by i Aarhus, hvor der er en portrætvæg, og nogle af billederne er skiftet ud med en skærm med nogle levende portrætter. Så kan man med nogle knapper på bordet vælge nogle forskellige emner, og når de er valgt, så diskuterer portrætterne med hinanden, reflekterer i mimik og ser på hinandens portrætter; men de er stadig et portræt inden for en ramme, så grundideen bibeholdes.”

Nu er Kasper uddannet inden for teater-verdenen som lysdesigner, og han vil gerne fremhæve noget at det lysdesign, som har været vellykket på de museer, som de har lavet. Og her trækker Kasper det lille museum i Lejre frem; ikke fordi det er meget innovativt, men fordi der har været nogle udfordringer, som har fået et vellykket udfald.

”På Lejre museum er en af problematikkerne, at museet er placeret i nogle ret lavloftede lokaler. Men vi har fundet nogle ret diskrete skinnesystemer og lamper, så vi rent faktisk har kunnet placere en hel del lys og spots på museet. Her har vi arbejdet med små lamper i forskellige farvetemperaturer, som giver noget nyt liv til genstandene; så de ikke kun bliver belyst med samme farve. Her har vi brugt nogle svensk producerede lamper fra firmaet Ljusdesign, som på fremragende vis opfylder formålet med nogle små, fine montrespots. Mange museer er placeret i fredede bygninger, og her er det en udfordring at trække de nødvendige kabler til bl.a. lys. Og netværksstyring, hvis der er computere og lignende installeret.”

Virksomhedmuseer

En anden trend, som AV-firmaerne også hjælper til med, er virksomhedsmuseer. Velux, Novo, Mæsk og Lego laver museer, som ikke alle er umiddelbart offentlig 
tilgængelige, men som bruges ved vigtige firmabesøg og er som et slags udstillingsvindue for virksomhedens historie og produktion. Stouenborg er i gang med et museum for vinduesproducenten Velux i Østbirk og har tidligere hjulpet til med en udstilling omkring stifteren af Velux, Villum Kann Rasmussen.

Kasper fortæller. ”På KR udstillingen, som vi lavede for VKR Holding, er der lavet en væg med alle de opfindelser, som Villum Kann Rasmussen har lavet igennem tiderne. Han har selvfølgelig størst succes med sine vinduer, men han har også opfundet kaffemaskiner, golfboldholdere osv. Det formidles ved, at opfindelserne er stillet op på en reol, og foran den er der en skranke med en skærm. Dertil er der en kasse med gammeldags kartotekskort, og hvert kort har et nummer, som refererer til nummeret markeret ud for opfindelsen. 

Når kortet stikkes ned i en kortlæser, så får man uddybende information på skærmen i form af film-, tekst- eller billedemateriale, og der tænder selvfølgeligt et lys på den opfindelse, man har valgt. Dermed får vi formidlet noget omkring den tid, hvor han levede med hjælp af disse gamle kartotekskort. Vi kunne jo bare have lavet en knap på en skærm, men det havde ikke givet den besøgende samme oplevelse. Så får man blandet den fysiske oplevelse med det digitale lag og det er samtidig en ting, som man kun kan opleve ved at være på museet.”

 

Artiklen er fra Monitor Business - Oktober/November 2017

ProAV Digital

ProAV 7forside

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Podcast til folket
  • Hurtigere redigering
  • Profox
  • Kort & Dokumentar
  • Det brede filmlook

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her