Hukommelseskort

Af JOS Svendsen, 25. januar 2017

De vigtige facts om hukommelseskort

Vi bruger alle hukommelseskort - men man kan komme noget så galt afsted, hvis man ikke har styr på typer, formater og brug af disse lagringsmedier. Vi har samlet den essentielle viden i denne artikel.

Der er er et mylder af forskellige hukommelseskort. Nogle vil mene, at der er alt for mange typer. Men i takt med, at kameraerne leverer video med højere og højere bitrater, skal hukommelses-
medierne kunne følge med den stadig kraftigere bitstrøm. Derfor er der hele tiden kommet opdaterede versioner og nye typer. De ældste hukommelseskort-typer er baseret på gammel harddiskteknologi, der ikke er designet til dagens krav om høje bitrater.

Faktisk er alle hukommelseskort baseret på diskteknologi, idet ingen har udviklet specielle filsystemer eller lagringsteknologier, der er specielt rettet mod hukommelseskort. Fordelen ved at bruge harddisk-teknologi er, at alle computere umiddelbart kan håndtere kortet. Ulempen er, at man ikke udnytter alle mulighederne i hukommelseskortene.

Det er kameraerne, som bestemmer

De nyere kameraer kender forskel på de forskellige varianter af hukommelseskort, sådan at de kun vil optage på hukommelseskort, der opfylder kravene til den bitrate, som kameraet skal bruge for at gemme videoen. Men så kvikke er ældre kameraer ikke. Et godt eksempel er Blackmagic Design Pocket Cinema-kamera, der gladelig skriver på et kort, der ikke er hurtigt nok. Derfor er det vigtigt at have styr på korttypen. Der er i øvrigt forskel på kortenes læse- og skrivehastighed. Set i videosammenhæng er skrivehastigheden den vigtigste, da den bestemmer, om kameraet er i stand til at gemme videoen uden fejl. Læsehastigheden bestemmer, hvor hurtigt man kan overføre videoen til redigeringen. Fabrikaterne er her meget glade for at bruge betegnelser som 200x. Men det er maksimum hastighed for kortet, og det siger ikke rigtig noget, da det egentlig bare er, hvor mange gange kortet maksimalt kan læses hurtigere end en CD. 

En anden vigtig disciplin er kunsten at formatere kortene på den rigtige måde. Her er hovedreglen, at kortene altid skal formateres i kameraet. Kun derved kan man være sikker på, at kortet opnår fuld skrivehastighed. Hvis man bare sletter videofilerne, vil kameraet ikke kunne udnytte pladsen optimalt på hukommelseskortet. Er kameraet i stand til at foretage en low-level formatting, er det en god idé at bruge denne ekstra grundige formatering. Den betyder, at alle områder af hukommelseskortet, bliver checket under formateringen. Derved er man sikret bedre end ved en almindelig formatering, hvor kun de administrative dele af kortet bliver nulstillet.

Pas på hukommelseskortet

Hukommelseskort slides under brug. Siden de gemmer data ved at tilføre en elektrisk ladning til et hukommelseselement, og disse mister deres evne til at bevare en ladning, jo flere gange de bruges, er det vigtigt at sikre, at kortet har de nødvendige evner til at gemme data. Der er indbygget fejlkorrektion i de fleste typer af hukommelseskort. Det er jo fint, da det sikrer, at småfejl ikke påvirker kortets skriveegenskaber. Kommer der flere småfejl end fejlkorrektionssystemet kan klare, så fejler kortet katastrofalt. Det er normalt her, at man får fejlmeldinger. Så fejlmeldinger fra et hukommelseskort er ofte et tegn på, at kortet er rigtig sygt. Det kan man checke ved at putte kortet i en computer og formatere kortet. Derefter kan man køre en scan for ”bad sectors”. Hvis der kommer nogen meldinger om sådanne, er kortet sygt, og kan ikke anvendes til produktionsformål. Genbrug aldrig kort, der melder fejl.

SD hukommelseskort

Nok den mest forvirrende af de ældre standarder. Det er en ret lang historie, som vi sparer til en anden gang. Den korte version er, at man kun bør anvende SDXC kort, hvis ens kamera kan håndtere det. Kameraer, der er ældre end fem år, kan muligvis kun håndtere SD eller SDHC versionerne. Der er så to varianter af SDXC; Den, hvor der ikke står UHS på kortet og UHS-versionen. UHS står for Ultra High Speed, og har ekstra forbindelseskontakter på kort forhold til ikke-UHS versionen. Den højeste læse/skrive-hastighed opnås med UHS-versionen. For begge versioner er der en angivelse af minimum garanteret skrivehastighed. Det er den såkaldte Speed Class – den er forskellig afhæng af, om kortet er UHS eller ikke.

Den hurtigste Speed Class (der altid skrives som et C med et tal inden i) er 10 for ikke UHS. Det betyder, at kortet kan skrives på med minimum 10 megabyte/S. Det er fint til AVCHD Full HD, der skriver med maksimalt 8,5 megabyte/S. For UHS kort er der kun to speed class specifikationer. Der er Speed Class 1 og 3. Men uheldigvis er der to versioner af UHS, nemlig UHS-I og UHS-II, hvor den sidste er den hurtigste. Så det hurtigste SDXC kort man kan få i dag er et UHS-II Class 3 kort. Optager man 4K med 100 Mbit/S skal man anvende denne type kort – og kun denne type hukommelseskort. Det er super vigtigt, at man ikke køber et UHS-I class 3 kort i stedet. Det er nemlig ikke i stand til at håndtere 100 Megabit/S, men kun 60 Megabit/S. Det er jo noget forvirrende, hvorfor der nu er nye specifikationer på vej. Video Class mærkningen fortæller, at kortet kan lagre video med en bestemt hastighed. Det er naturligvis smart, hvis alle brugte det, men det er de færreste i dag.

CompactFlash

Denne standard er den ældste type af hukommelseskort, som stadigvæk har udbredelse. Det er typisk i DSLR-kameraer og i Canon’s tilfælde også i video-wkameraer. Igen er det et spørgsmål om den hurtigste skrivehastighed. Ved CompactFlash kort hedder den hurtigste teknologi UDMA (Ultra Direct Memory Access), hvor version 7 er den nyeste og hurtigste. Kortene kan have en specifikation af ”minimum sustained write speed”, eller ”Video performance Guarantee”, hvilket er den laveste skrivehastighed, som kortet kan præstere til videobrug. Hvis den eksempelvis er 20 MB/S, vil kortet altid kunne skrive med 20MB/S eller bedre uanset hvad. Der er også en anden specifikation, ofte kaldet ”write speed”, som angiver den maksimale hastighed, hvormed der kan skrives til kortet. Et godt råd er kun at købe kort, som er UDMA 7, og som har angivelse af laveste skrivehastighed. Nyere kameraer vil være så intelligente, at de ikke vil skrive til kort, der ikke har den rette UDMA-specifikation.

QXD

Dette er afløseren for CompactFlash med mulige skrivehastigheder op til 1000 MB/S. Her er ingen klasser eller typer - kun en specifikation af hastigheden. Denne type hukommelseskort har skrivehastigheder, der er store nok til at kunne håndtere RAW 4K video.

CFast

Det er den anden standard, som er beregnet til at afløse CompactFlash-kortet. Her er der kommet to revisioner, hvor den seneste 2.0 kan håndtere RAW 4K video, idet skrivehastighederne er 600 MegaByte/S. Bemærk, at man kun bør købe version 2.0 kort. Der er stadigvæk version 1.0-kort i handlen, der er mindre velegnede til 4K produktioner..

P2 og SxS

Dette er to egen standarder fra hhv. Panasonic og Sony. De dukkede op, da ingen af de eksisterede hukommelseskortstandarder kunne klare hastighedskravene i forbindelse med HD. P2 og SxS bygger på eksisterende memory-teknologier. På grund af de relativt små produktionsantal er prisen pr. Gigabyte ret høj. Kortene har også indbygget en del intelligens, hvilket også gør dem dyrere end hukommelseskort efter internationale standarder.

Konklusion

Det er vigtigt at bruge hukommelseskort med den rigtige specifikation, sådan at man ikke står i situationer, hvor kameraet har haft problemer med at skrive til kortet. Dertil kan det være en fordel at overspecificere kortene, sådan at man er lidt future-proof. Det gælder specielt, hvis man går fra HD til 4K, som kræver langt højere specificerede kort for at kunne klare de højere bitrater, som er nødvendige ved UHD optagelser.

Artiklen er fra Monitor Pro December 2016

ProAV Digital

Forside 9 www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • AV-distributør
  • Farver på videolyset
  • Naturlig lyd
  • Troels AS
  • Cineoptikker

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her