Ekstern Monitor2

Af JOS Svendsen, 19. juni 2018

De fem gode råd til at købe monitor

Det er en god idé at bese en monitor, inden man køber den - som alt andet. Køber man den ubeset over nettet, kan man blive noget overasket, når man ser den i virkeligheden. Her er vores gode råd til at kigge på monitorer.

Kig på panelets opløsning

De billigere monitorer kan typisk ikke vise fuld HD-opløsning. De bruger måske et 1024x600 panel og nedskalerer billedet, så det passer til panelet. Det er en måde til at få prisen på monitoren ned. Lavopløselige paneler er billige. Bruger man kun monitoren til at kigge på billedets komposition, betyder det måske ikke så meget, men til at sikre skarphed ved 4K er det nødvendigt med et panel, der har fuld HD – altså minimum 1920 x 1080 billedpunkter. 

Check skærmforsinkelse

Tilsluttes monitoren via HDMI, er der en forsinkelse, så billedet opdateres lidt efter, at der sker noget foran en. Hvor stor denne forsinkelse er, afhænger af flere ting. Monitorens interne processor skal bruge noget processorkraft på at behandle billedet; jo langsommere processor, jo længere tid tager det, før billedet bliver opdateret. Kameraet kan også være langsomt med at behandle billedet, inden det sender det ud af HDMI-porten. Optager man ting, der bevæger sig hurtigt, kan forsinkelsen være irriterende. Ved arkitekturoptagelser kan det nok være ligegyldigt.

Lysstyrke er vigtig

Står man i et mørkt lokale med en monitor, ser alle monitorer godt ud. Men prøv lige monitoren udendørs også. Den skal være kraftig nok til at kunne ses i dagslys, ellers kan det være ligegyldigt. Skærmens lysstyrke måles i Cd/m (Candela pr kvadratmeter) også kaldet nits og mere er bedre. Som minimum skal skærmen have mere end 350 Cd/M. Og check om den kommer med en solskygge, så skærmen også kan bruges i direkte sollys.

Refleksioner er ikke godt

Blanke skærme har højere kontrast. Høj kontrast er godt, men refleksioner i en skærm kan være ualmindeligt forstyrrende. Det bedste er matte skærme med høj kontrast, men de er dyre at fremstille. Om man kan klare sig med en given skærms blankhed, afhænger naturligvis af hvor og hvad man skal optage. En solskærm er også en rigtig god hjælp.

Skærmens komplethed med udstyr

En skærm er ikke bare en skærm. Der skal montering, strøm, transport og forbindelser til, før den fungerer. Det betyder, at den billige skærm, man købte, pludselig kan blive et mindre godt køb, hvis man skal investere i kabler, batterier, solskærme og mere for at kunne bruge den. Så check, hvad der er i pakken.

Læs også: Få bedre optagelser med en ekstern monitor

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - Juni/Juli 2018

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her