comm2ig aarhus 0412

Af Michael Fahlgren, 5. december 2019

AV smelter sammen med IT-infrastrukturen

Erhvervslivets accelererende anvendelse af AV-udstyr smelter i stigende grad sammen IT-infrastrukturen, og det er der masser af gode grunde til.

Anskaffelse og brug af AV-udstyr i virksomheden handler ikke længere alene om en overheadprojektor eller projektor med en tilsluttet computer. Avanceret AV-udstyr indgår i mange virksomheder som en strategisk og konkurrencemæssig parameter, som er medvirkende til at bringe virksomheden i front blandt konkurrenterne. Men derfor er det også uhyre vigtigt, at man gør sig virksomhedens behov bevidst, inden bestillingerne afgives, for den rigtige AV-løsning kan, når den kombineres med en nyetableret eller eksisterende IT-infrastruktur, så meget mere end blot at vise flotte PowerPoint-præsentationer.

”Et er at sælge hardware, men med konsulenter, som kan binde denne hardware sammen i en infrastruktur, får man helt nye muligheder for at levere supplerende ydelser. Som eksempelvis at integrere mødelokalerne med IT-infrastrukturen. Vi tror på, at AV rykker mere og mere ind i infrastrukturen, man taler f.eks. om AV over IP. I gamle dage blev AV-udstyret håndteret af pedellen på lige linje med lyset og kaffemaskinen. Men i dag bliver det styret 100 % fra centralt hold som en del af IT-infrastrukturen. Derfor kommer AV over IP til at blive stor del af fremtiden,” indleder Afdelingschef på AV-området Jens A. Thulstrup, COMM2IG A/S.

Bliver et strategisk område

I og med at AV-udstyret smelter sammen med virksomhedens IT-systemer, flytter ansvaret for området typisk fra bygningsadministrationen til IT- og økonomiafdelingen, fordi det bliver et strategisk produkt.

”Vi kan se, at ved at have en virksomhed, der både sælger hardware og konsulenter på netværk, som ved hvad transmission af de forskellige datatyper handler om, og de medarbejdere, der kan udføre selve integrationen med f.eks. rumstyring og videokonference, kan man sammensætte de bedst optimerede løsninger til kunderne,” forklarer Jens A. Thulstrup.

 

JAT comm2igJens A. Thulstrup, Afdelingschef på AV-området hos Comm2ig

Husk at inddrage medarbejderne

Etablering af avancerede AV-systemer kan, hvis det gribes rigtigt an, være et stort plus for medarbejderne. Videokonferencer, der i dag kan afvikles fra den enkelte medarbejders arbejdsplads via Skype for Business/Teams.

”Skype for Business er en supereffektiv metode til hurtigt at oprette forbindelse med kollegaer og forretningsforbindelser. Løsningen består af chat, lydopkald, videoopkald samt deling og deling af dokumenter, alt sammen i én pakke. Det gør hverdagen nemmere, og sætter den enkelte medarbejder i stand til at optimere sin egen tid, fordi man ikke behøver at forlade arbejdspladsen for at ”mødes” ansigt til ansigt. Kommunikationslinjerne har så meget båndbredde i dag, at man nærmest oplever et videomøde, som om man sidder sammen i samme lokale. Ud over at se og tale med hinanden kan man dele indhold, uanset om det er Excel-ark, Word-dokumenter eller andet, samtidig med at man har kontakten til de andre mødedeltagere. Man kan ikke erstatte samtlige møder med videoteknologi, men kan man erstatte 60 % eller 80 %, opnår man også ganske store besparelser på både tid og omkostninger,” pointerer Jens A. Thulstrup.

Åben platform øger fleksibiliteten

Ved at vælge en såkaldt åben platform for AV-løsningen øges den samlede løsnings fleksibilitet ganske betragteligt – uanset hvorvidt hardwaren kommer fra Microsoft, Apple, Google, Polycom eller Logitech, kan man altid komme i kontakt med sine kolleger og medarbejdere.

”Unified Communication handler om at skabe en kommunikationsplatform, der samler tale, chat og video i én løsning, der kan tilgås på alle organisationens arbejdsenheder. Får man det inkorporeret som en del af virksomhedens kultur, får man nemt alle medarbejdere med. Alle har en helt naturlig interesse i at optimere deres tidsforbrug – og dermed optimeres også den del af virksomhedens økonomi, der er budgetteret til møde- og rejseaktiviteter,” fastslår Jens A. Thulstrup.

AVoverIP

Hver arbejdsplads er et TV-studie

Hvor videomøder og -konferencer i teknologiens barndom typisk foregik fra specielt indrettede TV-studier i virksomheden, betjent af AV-uddannede medarbejdere, er hele ”TV-studiet” i dag reelt flyttet ind i den enkelte medarbejders computer, tablet og smartphone – og at afvikle en FaceTime videosamtale mellem to smartphones er dagligdag for mange mennesker.

”Alle vores klienter, som bruges til videomøder og -konferencer, ligger ude på PC’erne. Reelt set kunne vi have vores Aarhus-kontor samt et par hjemmearbejdende medarbejdere med til dette møde via videokonferencesystemet. Det, der er afgørende for videokvaliteten, er båndbredden ude på den sidste klient, samt selvfølgelig kvaliteten af hardwaren. Og skal man deltage i et møde, mens man er undervejs, kan man enten holde ind på en rasteplads eller trække ind på en tankstation og få en kop kaffe, mens man holder videomødet via sin smartphone eller bærbare PC,” råder Jens A. Thulstrup.

Øget tilgængelighed sparer tid

Hvorvidt man personligt mener, at en øget tilgængelighed er godt eller ej, så er det en kendsgerning, at de enkelte medarbejdere med AV over IP sparer megen (rejse)tid.

”Med AV over IP øges tilgængeligheden ganske betragtelig. Det har naturligvis også en ulempe, idet man så også er tilgængelig eksempelvis hjemmefra. Derfor stiller det også nogle krav til virksomhedens politikker om, hvordan vi vil bruge den nye teknologi, og det skal man være opmærksom på helt fra starten: Hvad er det, vi vil med den nye teknologi, og hvornår vil vi det,” slutter Jens A. Thulstrup.

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - November 2019

ProAV Digital

ProAV7 20 forsideNET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Shure SLX-D
  • Lys til streaming
  • Ung selvstændig
  • Frihedsmuseet
  • Redigering på iPad

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her