Om

ProAV Magasinet (tidligere Monitor) er Danmarks førende medie om professionel brug af medie-teknologier – billede, lyd, lys, produktion og distribution. Vi ønsker at sikre vores målgruppe værdifuld viden og gøre dem bedre informerede til at møde en hurtigt ekspanderende medieverden. Her konvergerer print, billeder, video, spil, social media og it til nye udtryk.

Vi er ikke imponerede af teknologi, i stedet holder vi af begreber som nytteværdi og værdi i forhold til investeringen. Samtidigt tager vi gerne til teknologiens grænser, for at kunne fortælle vores målgruppe om de muligheder, der er på vej, sådan at de bliver bedre rustede til at gribe fremtidens potentialer.

Ambitionen er, at ProAV Magasinet skal:

  • inspirere og give gode idéer
  • formidle aktuel viden
  • bringe how-to artikler
  • give indsigt i tidens trends og strømninger
  • fortælle om nye værktøjer og muligheder
  • hjælpe med at sikre optimalt udbytte af investeret tid og penge.

Målgruppe
Vores målgruppe er professionelle medieforbrugere, beslutningstagere og –producenter. Målgruppen spænder fra små virksomheder, der gerne vil bruge AV-medier som en del af deres udtryk, til regionale tv-stationer og film/video producenter. Fælles for dem alle er en travl dagligdag, hvor vi stræber efter at være den videns-partner, der kan gøre en forskel for dem med værdiladede nyheder, indsigtsfulde artikler og nyttige trends. Vi ønsker at være i så tæt kontakt som muligt med vores målgruppe, sådan at vi hele tiden kender deres behov og smertepunkter – kun sådan kan vi opfylde vores målsætning om altid at være det medie, hvor de finder værdier.

Nogle af de steder, hvor vi ser vores målgruppe er: Medie- og filmbranchen, herunder broadcast, TV- og radiostationer, lyd- og filmstudier, teatre, biografer, udlejningsfirmaer, uddannelsesinstitutioner, koncert- og eventarrangører, koncertsteder, reklamebureauer, større virksomheder med egen AV-produktion samt virksomheder, der overvejer indkøb af AV-udstyr.

Dertil kommer professionelle mediebrugere i de hurtigt voksende erhvervs-, web-, spil- og sociale media segmenter af det totale mediebillede.

Segmenter:
Erhvervslæsere: test, nyheder, how-to, baggrundsartikler, perspektivering af nyheder, medier i sociale medier, produkter og services.

Branchelæsere: Inside historier, reportager, test, indtjeningsmuligheder, nyheder, masser af produktomtaler og de lange perspektiver i branchen.

ProAV Media arrangerer også ProAV Expo (tidligere MonitorExpo), Skandinaviens største AV-messe. Næste gang er den 31. oktober og 1. november 2018 i Bella Center, København.

Interesseret i at udstille, så kontakt os for mere information.