Nyheder

Vuze tripod

VR-kamera på den internationale rumstation

Hvordan er livet egentlig om bord på den internationale rumstation - Det svar giver TV-kanalen National Geographic i 2018 i deres nye serie "One Strange Rock”. Her har de blandt andet udstyret astronauten Paolo Nespoli med et 3D 360 graders Vuze VR-kamera, der reelt er til forbrugermarkedet, men altså stærkt nok til at komme med om bord på den internationale rumstation. Kameraet blev sendt op om bord på rumskibet Cygnus Cargo, der 14. november ankom til den internationale rumstation. Hele ideen med at udstyre astronauten med kameraet er at få dokumenteret 24 timer på rumstationen, set med 360 graders 3D. 

Vuze VR-kameraet er skabt af firmaet Humaneyes, er kompakt og har otte indbyggede kameraer, der kan optage både video og stillbilleder i 360 grader samt 3D med ultra HD-opløsning (4K). Vuze kameraet leveres med Vuze App og Vuze Studio. Vuze app’en kan bruges til at fjernstyre kameraet og administrere medier, som er lagret på det interne SD kort. Vuze Studio bruges til at redigere medier, som er optaget ved hjælp af sfæriske redigeringsværktøjer og til at gengive og sammensætte medier ved hjælp af stitching teknologi.

Vuze-kameraet kan købes til en pris til lige under 8.000 kroner. Turen til rummet følger dog ikke med.