Nyheder

BBH 80mil

Alle russisk talende elsker dette realityshow

Forleden fulgte millioner af russere spændte med i, hvem der skulle vinde pengepræmien i det russiske reality live show, Public Games. 

I løbet af de sidste seks uger er Public Games blevet sendt på den russiske pendant til Facebook, VK. I løbet af dette korte tidsrum har showet nået mere end 80 millioner visninger.

Reality showet har haft det dansk-svenske produktionsselskab Best Broadcast Hire som fødselshjælper. Virksomheden hjælper mange af de nye, offentlige og private tv-stationer, der opstår i Østeuropa og Mellemøsten i år. Blandt andet kan BBH hjælpe dem med at realisere populære tv-formater som reality shows - ofte på et stramt budget.

Legene i det Paradise-inspirerede show  har udspillet sig på en sandstrand ved Middelhavet nær Dalaman i den sydlige del af Tyrkiet.

I disse øde omgivelser har BBH leveret og installeret en 40-kameraers fast rig og kontrolrummet til overvågning og klipning af alle episoder af showet, som VK tilbyder til potentielt 410 millioner russisk talende sociale medie-profiler.