Nyhederfrabranchen 260119

Af Birgit Waltenburg, 13. maj 2019

Privatejet filmskole får ny ledelse

Siden 1999 har Kort & Dokumentar Filmskolen udviklet sig til at være landets største uafhængige udbyder af uddannelser og kurser inden for TV, film, video og nye medier. Et nyt ledelsesteam skal styrke skolens profil og samtidig udvikle tilbud til hele landet.

Da Kort & Dokumentar Filmskolen blev grundlagt af Bo Hasselbalch for knap tyve år siden, var det med en vision om, at give flere mulighed for at mestre brugen af levende billeder. Ønsket var at stifte  en skole uden optagelseskrav. Et uddannelsessted med højskoleånd drevet på kommercielle vilkår, helt uden offentligt tilskud.

Det har udviklet sig til at blive Danmarks største uafhængige filmskole. Kort & Dokumentar Filmskolen er i dag stedet hvortil de store mediehuse sender deres ansatte hen. Det er også stedet som selvstændige og kommunikationsfolk opsøger, når de selv vil lære at producere videoer til internettet. Endelig er filmskolen blevet rammen, hvor de, der underviser andre, selv bliver opkvalificeret.

Ny ledelse

I takt med at efterspørgslen for levende billeder stiger og ny teknologi har revolutioneret markedet for TV, film, video, podcast med videre, så er der også behov for, at Kort & Dokumentar Filmskolen videreudvikler sig i tæt sammenhæng med kursisternes varierende behov. Skolen har derfor fået et nyt ledelsesteam i form af Steven Changtrakul og Barnaby Stig Swann Pedersen, der sammen er stærkt forankret inden for det klassisk filmhåndværk, kommunikation, innovation og teknik.

Portraet Steven Foto af Barnaby Stig Swann Pedersen

Steven og Barnaby er begge tidligere elever på Kort & Dokumentar Filmskolen og har det seneste år sammen drevet PR- og videoagenturet Swann Pro Motion.

Steven (billede til højre) har tidligere været tilknyttet Strong Productions tekniske afdeling, DR Markedsføring og har udover film en baggrund som projektleder og konceptudvikler. Steven var fra 2013 til 2017 teknisk konsulent på skolen og kender kender derfor skolen indgående. Han træder nu ind som administrerende direktør og skoleleder.

 

 

Portraet Barnaby Foto af Steven Changtrakul

Barnaby (billede til venstre) har tidligere været del af et ledelsesteam i Københavns Kommune med ansvar for drift og udvikling af en række kulturhuse, festivaler, spillesteder og kulturtilbud. Derudover har han flere års erfaring fra bestyrelsesposter i den privat sektor og har været medstifter og leder af en række organisationer og festivaler i hele landet. Barnaby, som har base i Østjylland, træder ind som kreativ direktør og “flyvende forstander”, som skal tegne skolen udad til.

“Det har været vigtigt for bestyrelsen at finde nogen, som kan drive skolen videre i den rette ånd.” udtaler bestyrelsesformand Per Lisberg. “Det har vi med Steven og Barnaby, som samtidig i kraft af deres individuelle kompetencer kan sikre den nødvendige udvikling og skabe en øget synlighed om skolen.”

Per Lisberg forsætter som bestyrelsesformand og skolens oprindelige stifter Bo Hasselbalch vil i en overgangsperiode fungere som konsulent og fortsætter desuden i skolens bestyrelse.

Det nye ledelsesteam har netop lanceret et online kursuskatalog, fået ny hjemmeside, hvor man bl.a. kan finde tutorials og artikler om filmproduktion.

ProAV Digital

ProAV4 19 ForsideWWW

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Kunstig intelligens
  • Test QSC højttalere
  • Gode råd om storage
  • PLS 2019
  • Få bedre lyd på dine optagelser

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her