Jube

Af Birgit Waltenburg, 8. maj 2019

Iværksættere vil gøre udstyrsudlejning billigere

Tænk hvis man som privat eller selvstændig kunne tjene penge på sit filmudstyr, når det ikke blev brugt? Eller tænk hvis man selv kunne spare penge og ikke mindst tid, når man selv skal leje udstyr til den næste produktion? Tænk hvis man kunne lave et AirBNB for alt det filmudstyr, som ikke bruges på daglig basis. Det var Esben Korsaa og Christian Wienbergs idé, da de for et år siden lancerede en midlertidig demo-udgave af deres udstyrsplatform, Jube. I løbet af kort tid oprettede mere end 300 brugere sig på den midlertidige beta platform. 

“Ideen var, at det skulle være let at leje og udleje udstyr. Som lejer har du et klart overblik over priser, og du tilføjer bare det du skal bruge til kurven og betaler. Som udlejer kan man kombinere udstyrspakker, skræddersy tilbud og have et overblik over ens digitale udlejningsforretning. Altsammen med sikkerhed og tryghed for øje.”

Nu går Jube så i luften for alvor. Virksomheden har netop lanceret en ny udgave af hjemmesiden, der skal gøre udstyrsudlejning mellem private og virksomheder nemmere og langt mere sikkert. Med den nye hjemmeside løser Jube samtidig mange selvstændige udlejeres største hovedpine: Forsikring.

“Udfordringen for mindre udlejere har indtil nu været, at de ikke kan tilbyde en forsikring ligesom de store udlejningsfirmaer kan,” fortæller Christian Wienberg og fortsætter: “Det problem har vi løst sammen med Topdanmark Forsikring, som dækker skade op til 300.000 kr. Når man lejer eller udlejer et kamera eller andet udstyr via Jube, så er forsikring automatisk inkluderet."

Platformen kan besøges på adressen www.jube.co

ProAV Digital

ProAV4 19 ForsideWWW

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Kunstig intelligens
  • Test QSC højttalere
  • Gode råd om storage
  • PLS 2019
  • Få bedre lyd på dine optagelser

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her