Barco bussen 1

Der var flere der lagde vejen forbi Matrix Sales, der bl.a. havde besøg af den store showbus fra Barco.

Af Jens Walther, 10. maj 2019

En forårsdag i favnen på Matrix Sales

Matrix Sales havde inviteret til åbent hus i starten af maj. I 2 lokaler blev der i løbet af dagen holdt 'Sessions', som var små halve timers introduktioner til de vigtigste nyheder blandt deres største agenturer. Udenfor holdt den store showbus fra Barco, og der blev naturligvis også netværket blandt de fremmødte branchefolk, kunder, lys- og lydteknikere.

Matrix Sales havde også fået besøg af Barco, hvis enorme showbus var parkeret lige uden for domicilet i Vallensbæk. I bussen var der opstillet mange af firmaets produkter, og det var mulighed for en snak og en fordybelse i bl.a. UDX projektorer, Clickshare, Rigiflex, Eventmaster og Unisee.

Shure Twinplex mikrofoner og assoriesPå billedet ses nogle af de nye TwinPlex lavalier mikrofoner og tilbehør fra Shure.

 

I dagens Sessions var der i særlig grad fokus på de nye små lavalier mikrofoner fra Shure, som skal tage konkurrencen op med bl.a. en dansk producent. TwinPlex er små 5mm mikrofoner med en firkantet dobbeltmembran, hvor elektronikken er placeret imellem de to membraner. Tom Colman fra Shure kunne fortælle, at de har arbejdet længe på udvikling af mikrofonerne, og ikke kun tænkt på lyd og størrelse, men i høj grad også på robusthed pga. de ofte ekstreme forhold med sved og makeup, som sådanne mikrofoner bliver udsat for. Og der er udviklet meget på at lave en ledning til mikrofonen, som er fleksibel, robust og tilmed kan males i den ønskede farve.

På de andre af de i alt ti Sessions var der fokus på Shure Anxient digitale trådløse mikrofoner til scenebrug, Shure’s løsninger til mødelokaler og på L-Acoustics nye ARC PA-højttalere, A15 og A10, som Matrix Sales lige nåede at få i hus inden deres vellykkede forårsarrangement løb af stablen.

 

ProAV Digital

ProAV4 19 ForsideWWW

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Kunstig intelligens
  • Test QSC højttalere
  • Gode råd om storage
  • PLS 2019
  • Få bedre lyd på dine optagelser

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her