Artikler

Unge video-ildsjæle: Gud bevare historien

Vi har talt med to unge video-ildsjæle, der synes, at branchen er fuld af røgdetektorer. De elsker at fortælle historier og tager det som en hjertesag at få dem ud – om det så er 6 sekunders videoer, iPhones eller skarpladte DSLR-kameraer, der skal til.

 

Der er budget. Der er low budget, og så er der no budget produktioner. Og det er fra den sidste del af branchen, at Søren Bang Clemmensen og Jacob Jorp Hansen kommer fra. De er begge fra Sønderborg, sidst i 20’erne og har brændt for medier, siden de har været så store, at de kunne holde et kamera i deres barnefingre. Deres drøm er at få deres eget firma ”Two Tall Men”, hvor der bliver produceret gode historier i video-indpakning så effektivt som muligt.
    

Og at det er medierne, som er det vigtigste i Jacob Jorp Hansens og Søren Bang Clemmensens liv lige i øjeblikket, kan ses af flere ting. Ingen af dem har familie eller er i faste forhold.
    

Jacob Jorp Hansen siger: ”Jeg havde en interessant debat med en daværende kæreste. Hun spurgte: ”Hvis vi var ude at spise - og det var noget, som var planlagt i lang tid, og telefonen ringede med noget video, hvor du var nødt til at gå. Ville du så gå fra mig, eller ville du blive?” Ehh – vi var ikke kærester så længe bagefter. Vi har helt klart investeret vores 20’ere i det her. Sådan er det. Men vi vil bare have de historier ud.”

De gode historier skal fortælles
Det er netop de gode historier, der er brændstoffet for disse to ildsjæle, der har produceret mere end 10 produktioner på et par år. Det er hovedsageligt musik- og dokumentarproduktioner, men også et par reklameproduktioner, som undtagelsesvis har haft et budget.
    

De nævner begge, at deres fokus er at fortælle en historie, og så må redskaberne følge budgettet. Og gerne historier der kræver noget af modtageren.
    

Jacob Jorp Hansen siger: ”Jamen, der var et læserbrev til DR for ikke så lang tid siden, hvor skribenten bad ”Må vi godt få noget at tænke over?”. Det var en reaktion på at TV-stationerne sender den ene historieløse og tomme produktion på banen efter den anden. For os er der slet ikke nogen tvivl – den traditionelle TV-model er døende. De historieløse produktioner er tegn på det. Og den unge generation vil altså godt have noget med indhold.”
    

Den tidsalder, vi lever i, hylder individualisme. Folk vil selve
bestemme - hvad de vil se, hvornår de vil se det, og hvordan de vil se det. Og dér fejler TV-stationerne.
    

Søren Bang Clemmensen kommenterer videre og siger: ”Det er passionen for at fortælle historier, der driver os. Så må vi fuldt udnytte de ressourcer, vi har, til at få historien ud. Vi kan rigtig godt lide, at tingene er i orden, og der er tænkt over detaljerne. Men nogle gange er der bare ikke penge til at gøre tingene på traditionel vis, og så må vi ud at bruge vores netværk. Ingen af os kan for eksempel tegne, og det er ikke lykkedes at finde en storyboard app, der virker for os. Derfor må vi bruge en i vores netværk, som kan det.”
    

Jacob Jorp Hansen tilføjer, at medieforbruget også har en aspekt af søgen efter nemhed over sig. Han nævner her den nye trend med de såkaldte ”Tweezers”, der er seks-sekunders trailers distribueret på Twitter.
    

Han siger: ”Det skal være nemt. Og det skal være hurtigt. Ikke noget med 17 klik for at nå indholdet. Dertil må ting godt være effektive. Der må godt gåes direkte til sagen uden alle de traditionelle omsvøb. Den nye generation af medieforbrugere er med på det.”

Barter-økonomi
Både Søren Bang Clemmensen og Jacob Jorp Hansen er bevidste om, at finansieringsmodellerne fra broadcast ikke holder i en online verden. Hovedparten af deres projekter har været selvfinansieret.
    

I forbindelse med selvfinansieringen er der tale om en form for barterøkonomi, hvor man i deres netværk hjælpes ad. Jacob Jorp Hansen fortæller, at i den budgetløse verden er netop evnen til at improvisere en vigtig faktor. Han nævner ting som hjemmebyggede rigs af materialer fra en losseplads og brug af elkabler til at holde ting sammen med i en musikvideo. DSLR og iPhones er også en del af redskaberne.
    

Her siger han: ”Hvorfor skulle vi for eksempel bruge penge på at købe et kamera til 200.000 kroner, hvis en iPhone kan det samme om fem år? Vores dyder er klart at få meget ud af lidt. Og man skal ikke stirre sig blind på udstyret. Et DSLR er i dag et billigt alternativ til et stort videokamera, så naturligvis skal man bruge det. Og passer en iPhone bedst til en opgave, så bruger vi den. Det drejer sig om både at være kreativ og opfindsom på en gang. Vi bruger det udstyr, der kan løse opgaven til en pris, der passer i budgettet.”
    

Jacob Jorp Hansen siger: ”Man skal ikke lade sige begrænse af fraværet af penge. Det er super vigtigt at have en godt netværk, der kan bruges. Det er simpelthen barters delight, vi er ude i. Det betyder, at vi for eksempel har måttet skifte dæk på biler for at kunne opnå noget til en produktion. Og det er helt fint med os. Det er produktionen, som er det vigtige.”
    

Søren Bang Clemmensen fortsætter: ”Jeg så en dokumentar om Pirate Bay, hvor en af de anklagede forklarede, at der var stor lyst til at betale for de medier, som de hentede. Det var bare ikke muligt at få lov til det på nogen måde. Det er jo derfor, at Netflix er ved at blive så populært. Her kan du få indhold, når du vil det. Man kunne så bare ønske sig, at der var et større udvalg. Vi mangler en form for video-Spotify, hvor udvalget er bredt.”

Manglende vand til græsrødderne
De er begge to forundrede over, at de etablerede medier ikke er mere eksperimenterende med hensyn til form, men også med hensyn til medier
    

Søren Bang Clemmensen siger: ”DR har i mange år leveret top-underholdning og lærerigt TV. De var gode til at inddrage ungdommen gennem tiltag som Pirat TV, men de er faldet lidt af på den. Hvorfor lancere en lang række nye kanaler, når fremtiden er ’on demand’- og online-baseret?
    

Og hvorfor blive ved med at sende X-Factor, som har haft støt faldende seertal og manglende kvaliteter blandt deltagerne? Det er langt fra public service og minder mest om en udspekuleret og tilrettelagt måde at underholde folket på.
    

Der er altså nogle her i landet, som gerne vil tænke over det, de ser. Det kan sagtens lade sig gøre at gøre det underholdende. Se eksempelvis på det tyske format ’Ich Kann Kanzler’ hvor man på bedste X-factor manér kæmper om at blive Tysklands næste kansler. Det er svært at finde noget danskproduceret at tænke over på de danske TV-stationer.”
    

Han fortsætter: ”Det er jo lidt interessant, at der ikke er medieværksteder tilknyttet de store producenter. Det kunne jo være en rigtig god idé at åbne dørene for de små producenter og så tilbyde dem en alternativ distribution. Det kunne være en win-win situation for alle parter.”
    

Men selv om der investeret tid og hjerteblod i opgaverne, er de begge enige om, at det ikke er nemt at hage sig fast i branchen med retning op ad. Dels nævner de begge trægheden i branchen over for nye initiativer. Dels mener de, at der ikke er samme online fokus i Danmark som i USA.    
    

Jacob Jorp Hansen siger: ”Vimeo er for eksempel stort i USA, hvor der nu produceres direkte til mediet. Det samme gælder for Netflix. Det ser man slet ikke herhjemme i samme grad. Det er TV eller biografen. der er hovedmedierne.”
    

Han fortsætter: ”Og så er der branchen. Der er alt for meget navnedropperi. Det er lidt de samme personer, som går igen hele tiden. Hvis man ikke har et kendt navn blandt skuespillerne på en produktion, så går det ikke. Fotograferne vil kun filme med bestemt udstyr, og tingene skal produceres på en bestemt måde. Der er simpelthen ikke samme bredde og lyst til at eksperimentere som i USA.”


Der skal gøres plads til de små producenter
Både Jacob Jorp Hansen og Søren Bang Clemmensen mener, at der er alt for få muligheder for at de små uafhængige produktioner kan komme frem.
    

Søren Bang Clemmensen siger: ”Ikke alene har indie-produktioner det hundesvært i Danmark. Det er også mega besværligt at få anderledes produktioner ind i biograferne. Og biografer er Oldschool. De har svært ved at tænke i oplevelser. Og det er synd. Vi har produceret en dokumentarfilm om et band. Så vi arrangerede en biografvisning af dokumentarfilmen, hvor bandet kom og spillede bagefter. Det var en stor succes. Der skal i dag mere end bare popcorn til for at skabe en stemning.
    

Søren Bang Clemmensen forstætter: ”Der er også en holdning i branchen, at tingene kun kan løses på en bestemt måde og ingen anden. Det er vi helt ligeglade med. I det hele taget sætter vi gerne spørgsmålstegn ved dogmerne. Og måske er det sådan, at vi burde få lavet et sæt dogme-TV regler. Det kunne gøre, at der kan komme mere fokus på den intelligente historie. Og det er den, som tæller. Se på YouTube – det er jo ikke de bedste produktioner, rent teknisk som får de største kliktal. Indhold er king!”
    

Men der er dog også postitive ting i branchen, idet Producentforeningen har taget initiativer som både Jacob Jorp Hansen og Søren Bang Clemmensen finder positive.
    

Søren Bang Clemmensen slutter: ”Det er rigtig godt, at Producentforeningen viser initiativer. Den har for eksempel gjort det let at komme på Netflix. Det synes vi er at tænke fremad. Det burde der være flere som gjorde.

 

 

Af: JOS Svendsen