Artikler

Perspektiv

Politikerne skal tage oplevelsesøkonomien alvorligt

Vi risikerer at miste vores stjerne på den internationale mediehimmel, hvis vi ikke gentænker vores medieuddannelser og fokuserer på forretningsmulighederne. Det er budskabet fra lederen af Filmværkstedet, Prami Larsen.

Filmværkstedet er en af de institutioner i den danske medieverden, der er målrettet vækstlaget. Unge kan uanset baggrund søge om støtte til produktioner, som giver dem et professionelt aftryk i medieverdenen. Men vi har et overlevelsesproblem for de unge ifølge direktøren for Filmværkstedet, Prami Larsen. Han siger:” Det er meget svært for de unge at komme videre efter ungdomsuddannelserne. De skal jo opbygge erfaringer og have produktioner at vise for at komme ind på filmuddannelserne. Det kræver tid og ikke mindst penge, da de produktioner, de skal bruge til at skaffe adgang til uddannelserne, er selvfinansierede. Der er ingen støtte, SU eller lignende at hente her.” Han fortsætter: ”De skal selv skabe økonomien til det hele, måske med lidt løse jobs. Og det betyder alt sammen, at vi mister talenter.”

Oplevelsesøkonomien skal tages alvorligt

Han mener, at politikerne simpelthen skal erkende realiteterne for eleverne, der gerne vil tage en kreativ uddannelse og tage oplevelsesøkonomien alvorligt.

”Vi må være bevidste om, at vi også lever i en global medieverden. Konkurrencen er tårnhøj. Det betyder, kvaliteten for de, som kommer ud fra de kreative uddannelser, skal være i orden, og vi skal lære at finde og dyrke publikummet. Og lige det sker med kompetencer, der ikke ligger i de traditionelle filmuddannelser, idet vi skal lære at sætte agendaen – videreudvikle danske medier som et brand,” siger han.

Som eksempel nævner han reaktionerne på Lars Von Triers film Nymphomaniac til filmfestivalen i Berlin. ”Alle snakkede om filmen, men den blev kun vist én gang, så hovedparten af dem, der kommenterede på filmen, kan altså ikke have set den. Så her var det brandingen, der var drivkraften,” siger han.

Ændret fokus i medieuddannelserne

Derfor mener Prami Larsen, at der burde ske en gentænkning af film- og medieuddannelserne, sådan at de svarer til den nuværende medievirkelighed med onlinevideo, streamingtjenester og nye økonomiske modeller.

Han siger: ”Der er meget fokus på instruktører og hele toppen af produktionspyramiden. Men med alle de nye medieformer, bør vi få en forretningsvinkel og fokusere mere på forretningsudvikling og hele den lavere ende af produktionsapparatet. Det er væsentligt, idet det er helt forskellige kvalifikationer, som kræves af en producer af en film i forhold til en producer af produktioner til streaming. Prami Larsen fortsætter: ” Vi kan også se, at Danmark bliver mindre attraktivt for udenlandske produktioner, når vi ikke kan levere kompetente assistenter nok. Det er en ny rolle i forhold til de traditionelle roller, og vi er ikke gode nok til at udvikle disse roller.” Han mener, at den danske mediebranche mangler muligheden for at kunne markedsundersøge og gøre medier til forretning. Han nævner, at virksomheder som Netflix anvender milliardbeløb på digitale systemer, der kan opsamle seerdata, som danner basis for nye produktioner. ”Vi har slet ikke nogen uddannelse, som uddanner folk til denne virkelighed. Der kunne være en idé i at samarbejde med Copenhagen Business School her. For lige nu er det sådan, at vi udvikler fedt indhold, men det er amerikanerne, som scorer kassen, fordi de har hele forretningsapparatet,” siger han.

Prami Larsen finder det også paradoksalt, at Københavns kommune stort set ikke har en film- og mediepolitik, efter hans mening. ”Landets største by rummer et af verdens mest interessante kreative miljøer for spil, TV-serier, dokumentar- og spillefilm. Men bruger kun lidt på festivalerne og på Filmfonden. Aarhus og Viborg bruger mange millioner på at styrke deres kreative miljøer – med stor succes,” siger han, og fortsætter: ”Produktionen af levende billeder kan bruges til at trække unge ud af kriminalitet, skabe beskæftigelse, styrke dansk kultur og økonomi og meget, meget mere, hvis man samtænker statens og kommunernes penge og styrker de kreative industrier.”

Medier er mere end bare pæne billeder

Prami Larsen mener, at branchen i fremtiden skal kunne have et fokus, der rækker ud over kunstnerisk kvalitet, idet den forretningsmæssige forståelse også skal være der helt fra starten af.

”Vi skal satse på alle led i en produktion, og vi skal have øje for de fremtidige behov, sådan at den danske medieindustri kan levere fra alle hylder. Og der skal ikke spares eller underfinansieres. Der er nemlig ingenting i branchen, der bliver billigere, da medielandskabet bare bliver mere og mere komplekst. Og i en global digital verden stiger kvalitetskravene. Det er ingen undskyldning, at man kommer fra et lille land. Det kan man lige så godt erkende fra starten, ellers mister vi simpelthen den stjerne, vi har i dag på den internationale mediescene”. 

 

Artiklen er fra Monitor Pro - Oktober 2017